| |
Årets CEO inden for IT og Teknologi
Colin Tenwick, CEO i StepStone vinder prisen som årets CEO inden for IT og teknologi. Siden hans start i StepStone i 2001 er han gået forrest i forhold til StepStone's vækst og udvikling, fra kun at være en job- og karriereportal til at være leverandør af IT løsninger og software inden for E-rekruttering og Talent Management. Og den konstante vækst betyder, at StepStone ikke længere kun opererer inden for EU's grænser, men har i løbet af det sidste år åbnet kontorer i USA, Singapore og Kina.
2007 blev således et af virksomhedens bedste år nogensinde med samlede indtægter på 98 mio. Euro - en fordobling sammenlignet med 2006. Hver måned besøger cirka tre millioner mennesker StepStone's jobportaler og er dermed Europas andet foretrukne rekrutteringssite.
I forbindelse med kåringen som årets CEO inden for IT og Teknologi, siger Colin Tenwick: "Jeg er meget stolt over at modtage denne pris og ikke mindst anerkendelse. Uden medarbejdernes engagement ville vi aldrig have vundet denne pris. Det sidste år har været et spændende og udfordrende år, hvor vi har fokuseret endnu mere på vores nye strategi "Total Talent" og på virksomhedens udvikling fra kun at være en international og en af de førende jobportaler i verden til at være leverandør af IT løsninger og software inden for E-rekruttering og Talent Management. Det er opmuntrende at opleve, at medarbejdernes præstationer bliver omsat til bæredygtig vækst. 2007 var rekord år for os, og vi har derfor stor tiltro til udviklingen i 2008."
På http://www.innovationandgrowthforum.com/awards/results/ kan du læse om udnævnelsen og om awards inden for andre kategorier.
Om StepStone
StepStone blev grundlagt i Norge i 1996 og var en af pionererne inden for udviklingen af online rekruttering i Europa. I dag er StepStone en af verdens førende leverandører af online karriereserviceydelser, rekrutterings- og talent management løsninger. StepStone's åbne karrieresites dækker 13 europæiske lande og tilbyder på hurtig og effektiv vis arbejdsgiverne adgang til kandidater af høj kvalitet. The Network, som StepStone er medlem af, dækker mere end 60 lande og hjælper virksomheder med at rekruttere medarbejdere fra hele verden. StepStone's rekrutteringsløsninger gør det muligt let at håndtere og professionalisere den administrative del af den interne og eksterne rekruttering gennem egne, private jobsites. StepStone's Talent Management giver et perfekt overblik over de interne kompetencer, efterfølgerplanlægning og målstyring. Tusindvis af virksomheder anvender StepStone's serviceydelser i deres rekruttering og håndtering af kvalificerede medarbejdere over hele Europa, heriblandt Carlsberg, SCA, Skanska, McDonald's, Audi, Wal-Mart, IKEA, Coca-Cola, Toyota Motor Europe, Merlin, Dyrup, Sonofon, Rockwool, Ramböll, NNIT, Rosendahl, KLM, Manpower, Superbest, 7-eleven, Statoil, Magasin og KPMG. StepStone får som den eneste, europæiske udbyder af e-rekrutteringsværktøjer betegnelsen "leder" i en ny, engelsk analyse fortaget af analyseinstituttet, Gartner Inc. Analysen vurderer en række udbydere af rekrutterings- værktøjer ud fra virksomhedens produkts ydeevne og virksomhedens strategi.
Besøg www.stepstonesolutions.dk og www.stepstone.dk. |
|